|
Kanin- og Hobbyudstilling 2012
Den 73. Kanin- og Hobbyudstilling i Vemb - igen med store pengepræmier for i alt 4.000 kroner.
Vi holder Kanin- og Hobbyudstilling 7. og 8. januar 2012 i Vemb Hallen, Stadionalle 2, 7570 vemb. Samtidigt holder vi Stampeudstilling. Det er anden gang, vi holder udstillingen i Vemb efter mange år i Ulfborg. I år rummer udstillingen også Vestjyske Kaniners fællesudstilling og Rexklubbens specialklubudstilling Vest.
Elitegruppe og Skuets Bedste Dyr
Vi har igen store pengepræmier i konkurrencerne Landbobanken Elitegruppe og Landbobanken Skuets Bedste Dyr.
I Landbobanken Elitegruppe har vi 1.000, 600, 300, 200 og 100 kroner til de fem bedste.
Mens der i Landbobanken Skuets Bedste Dyr er 500 kroner til vinderen og 300 og 200 kroner til nummer to og tre.
Klasser og stadepenge
Udstillingen er åben i klasse A (voksen dyr), B (ungdyr), D (hun med unger) og M (ungdyrsgrupper). Katalognummerprisen er 50 kroner per styk inklusiv gebyr til DK.
Desuden klasse G (elitegrupper) til 70 kroner per gruppe.
Husk at betale når du afleverer dine dyr.
Tilmelding
Send tilmeldinger med klasse, antal, race og farve til Esben Midtiby, Oksfeldvej 5, No, 6950 Ringkøbing - eller esben@midtiby.dk - senest torsdag den 29. december 2011. Der bliver kvitteret per mail for mailtilmeldinger.
Ærespræmier og pokaler
Vi har som altid Danmarks bedste præmiebord med præmier ned til 94,5 point. Dog ungdomsmedlemmer til 94 point. Der vil ud over de mange store og gode præmier være check på 500 og 300 kroner på bordet.
Pokalen for Skuets Bedste Dyr er åben for alle. Og Gæstepokalen for gæsteudstiller, mens øvrige pokaler er for foreningens egne medlemmer.
Præmieuddelingen starter søndag klokken 16.00.
Dyrene møder
Kom med dyrene fredag mellem klokken 18.00 og 20.00 sammen med udfyldte bedømmelseskort og Anmeldelsesliste og ejererklæring.
Fodring
Vi fodrer med gulerødder, men husk vandskåle.
Stampeudstilling
Søndag holder vi udstilling for Stampemedlemmer fra klokken 10.00. Tilmelding senest den 29. december 2011 til Esben Midtiby, Oksfeldvej 5, No, 6950 Ringkøbing - eller esben@midtiby.dk.
Stadepenge 30 kroner per katalognummer. Du møder med din(e) kanin(er) søndag inden klokken 10.00. Der vil være bure stillet op. Dyrene må tages med hjem, når udstillingen lukker klokken 17.00.
Der er sløjfe til alle Stampeudstillere. Der er én præmie for hver fem tilmeldte kaniner.
Åbningstider
Udstillingen er åben lørdag den 7. januar klokken 14.00 til 17.00 og søndag den 8. januar klokken 10.00 til 17.00.
Mange stande
Ud over de mange kaniner vil der være cirka 20 hobbystande.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Esben Midtiby på telefon 9736 8486 eller Jens Jørgen Nørgaard på telefon 9786 5858.
Vi forbeholder os ret til ændringer.
|